Kyststrækningen langs Hérault
100 km kyststrækning og 13 lystbådehavne
Langs hele Middelhavet er kyststrækningen i Hérault en af de bedst velbevarede, og er i vid udstrækning ubebygget.
Kystens naturområder er næsten alle beskyttet af "Le Conservatoire du Littoral et des Espaces Lacustres" (Bevaring af kysten og lagune-områderne). Og det er paradoksalt ved netop denne kyst, som har set adskillige badebyer skyde op ved vandet: at have været i stand til at bevare disse rige og forskellige naturområder.
I hjertet af Hérault
De flade, åbne landskaber i Languedoc har været vidne til alt: fra romerne, som plantede vinstokke og oliventræer, til munkene som opførte deres klostre, fra korstogene mod katarerne til det 19. århundredets arkitektur, fra fortidens jordnære bønder til nutidens fortræffelige vinavlere.
Hver epoke har sat sit præg. Midi-kanalen er en rejse i sig selv, og et kloster, en snæver middelaldergade, en gammel ruin af en fæstningsby, den røde sø ved Salagou er blot enkelte af mange oplevelser. Duft- og smagsoplevelser i hundredevis er også på programmet, for der findes altid et spisested, hvor det kan betale sig at have god tid...
Højlandet
Skråninger med gyldentrøde,
brune eller grønne vinmarker alt efter årstiden, bittesmå landsbyer beliggende
midt i alt det grønne, højtliggende landsbyer, dale oversået med blomstrende
kirsebærtræer, kastanjelunde, bøge- og fyrreskove, jo, De er ganske rigtigt i
Hérault's bjergområde.
Under en klatretur til Caroux-bjergets top, eller under en vandretur gennem
Vis-slugterne, er det ikke umuligt at støde på en fisker eller et bjergfår.
Derudover er hytter og andre husly autentiske, produkterne er lokale,
velkomsten er hjertelig og De føler Dem straks hjemme...
Byerne i Hérault
Montpellier, Béziers, Sète
Pladser er der et utal af, og de
største har en Opera. Restauranterne har fine terrasser. Det er varemærket for
vores byer!
I centrum er gaderne forbeholdt fodgængerne og de forskellige århundreder er
repræsenteret side om side: fra de snævre Middelaldergader til det 17.
århundredes pragtfulde palæer. Vores byer overrasker gerne den besøgende med
sine mange fester og traditioner.
I Sète, hvor farverne og tonefaldet leder tankerne hen på Italien, kommer
trawlerne helt ind til byen og medbringer en snært af det store åbne hav.
Den 15. august forvandler Béziers sig til en Féria. Alt organiseres med henblik
på at se og blive set, fortovscaféerne er i sig selv en forestilling, hvor alle
mere eller mindre spiller en rolle. Er det en tilfældighed at der i Hérault
findes så mange festivaller?
Tilbage til oplevelser ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar